Når man skal lære at dække sine børns behov.

Igår eftermiddag, landede min flyver i Kastrup lufthavn efter 14 dage i Florida. En ferie der blev en uge længere end beregnet, grundet orkanen Irma som lammede al flytrafik.

Imorges slog sorgen mig på vej på arbejde, for nu har jeg jo haft det sjovt i 14 dage, også er der helt automatisk noget inde i mit lille hovede, som banker på og siger – hallo, det er jo ikke tilladt.
Men gu forhelvede hvor er det tilladt at have det sjovt, men efter jeg har mistet Mikkel, så skal der ikke meget til for at give mig selv dårlig samvittighed.

Det er ekstremt længe siden jeg har lavet et blogindlæg, så nu tænkte jeg det skulle være nu. Jeg skal lige give mig selv lov til at læsse alle mine tanker og frustrationer ud i universet, og sige FUCK det hele. For det har jeg sku behov for indimellem.

Fuck Ekstra Bladet, som havde valgt at lave en artikel for 14 dages tid siden, om døden (hvilke er en god ting) meeeen, deres artikel billede .. Var fandme et billede af Mikkels kiste, så jeg skyndte mig at kontakte dem – og efter 10-15 min havde de så heldigvis fjernet billedet fra artiklen, uden spørgsmålstegn. Tænk sig, at dejlige lille Mikkels kiste, bare ligger som et billede i deres arkiv.

Idag har vi så været til samtale i Cecilies børnehave, en opfølgningssamtale fordi hun er skiftet op i storegruppen. Alt i alt går det rigtig fint med hende, men hun er meget voksensøgende – hvilke pædagogerne og lederen tror er pga. alt det hun også har været igennem da Mikkel døde.
Asger og jeg var der for hende, men det var svært, for indimellem kunne vi ikke engang være der for os selv – fordi sorgen havde overtaget hverdagen.

Så vi skal i kontakt med en familierådgiver, og finde ud af hvordan vi gør hverdagen nemmere for Cecilie – så hun kan udtrykke sit behov og sin sorg.

Men fuck (endnu engang) hvor føler man sig som en elendig forældre når, man ikke engang føler man kan dække sit barns behov. gid jeg bare kunne have en masse fritid og være sammen med mine unger, og give dem den tryghed de havde brug for – så de ikke skulle føle sig overset.
Gid jeg kunne sige til mig selv, at jeg skal slappe lidt af når jeg endelig har fri, sætte mig i sofaen og se en film med ungerne, lægge et puslespil el. lign. istedet for at stresse over at gulvet ikke lige er støvsuget, eller opvasken stadig står på køkkenbordet.

Jeg skal fandme lære mig selv at slappe af! og det skal jeg fra dags dato.
Jeg skal opfylde mine børns behov, og lære at slappe af.
Jeg skal lære at priotere min tid. og det har jeg faktisk allerede opnået idag.

Da jeg havde fri, hentede jeg ungerne tidligt fra institution, og lagde puslespil med dem, i en time da vi var kommet hjem.
Cille storelskede det, og krammede og kyssede mig flere gange mens hun sagde “Mor, jeg elsker dig. Det er derfor jeg kysser og krammer dig så meget” Niklas nød at give os brikkerne til puslespillet, og når vi sagde tak – så grinede han.

Jeg vil være den mor, som jeg ikke selv havde. Jeg vil være en mor med overskud til mine unger, en mor med overskud til leg og grin. Så fuck opvask, tøjvask og for langt græs. (jeg håber virkelig, jeg kan lære mig selv at slappe af).