En forkælelsesweekend, og de løse tanker.

Vi ligner nogle helt almindelige mennesker. Og som vi sidder der i en samlet flok ser vi lykkelige og glade ud. Og selvfølgelig, det er vi da også. Men vi sidder alle 13 familier med hver vores historie.
De er alle forskellige men en ting har vi til fælles, vi har mistet et hjertebarn, et hjertebarn der enten var et år, eller tretten.

Jeg er så taknemlig for Hjerteforegningen, at de har kunne stable sådan en luksus tur til os familier i Lalandia og Legoland. Det er så rart at komme ud blandt andre forældre, der præcis ved hvordan man har det.
Vi giver hinanden gode råd, trøster hinanden og prøver alle at se på de positive ting i livet trods vores fortid.

 

Lokalet er fyldt op af børn, men der mangler stadig tretten. Tretten fantastiske hjertebørn der mistede livet alt for tidligt. Nogle har været mange operationer igennem, mens andre bare er faldet om af hjertestop enten i børnehaven eller hjemme hos kammeraten.
Som nogle af jer ved, så var vores historie i Ekstra bladet i søndags. jeg har læst artiklen for nogle måneder siden. Men lige nu er jeg ikke klar til at læse den i en fysisk avis. Jeg er ikke klar til at få kastet vores historie i hovedet igen.
Så den ligger pænt i vores skuffe, og når jeg en dag føler mig klar – så sætter jeg mig ned og læser den igennem.

Men jeg ved dette vil få konsekvenser, for ofte er jeg ikke på toppen dagen efter. Det er som om det rammer min psyke helt ekstremt. og jeg rammes af angst og stress.

Jeg føler at der er en der forfølger mig, selv når jeg står i Netto kan jeg bryde sammen i grød. Jeg har en fornemmelse af det er en mand, en ondskabsfuld mand der lure om hjørnet. Og nej, jeg ved godt han ikke er der. Men jeg er kommet frem til jeg egentligt tror det er “døden” der til tider skræmmer mig.

For med fem måneders mellemrum, der fik både min far og Mikkel hjertestop. Min far blev genoplivet, og Mikkel mistede livet.
Jeg føler nogengange at jeg blev sprunget over, og nu venter jeg nok på det er min tur? Det lyder sindssygt, men sådan har jeg det sku til tider. For hvis de to blev ramt – hvorfor gjorde/gør jeg så ikke?

Jeg prøver at lære mig selv at tage den med ro. Men det er fandme svært når jeg hverdag kører med 160 km/t. Og hele tiden vil nå mere end jeg gør. Men jeg skal sku slappe af, for hvis mit hjerte pludselig opføre sig underligt og jeg besvimer, så skal jeg opereres og have en ICD’er. Det er en pacemaker, men med indbygget hjertestarter, så hvis jeg besvimer, så giver den mig et stød.

Jeg synes det er sindssygt at jeg i 25 år har været frisk. Og nu, er jeg hjertesyg – med en sindssyg hjertesygdom der findes i så mange forskellige grader. Nogle kan ikke engang tåle at få chok, så besvimer de pga. chokket. Hvor sindssygt er det ikke?

Cecilie har de sidste to dage helt af sig selv begyndt at snakke om Mikkel. Hun har i to dage på vej hjem fra børnehave sagt at Mikkel/Storebror (kalder ham begge ting) ligger derhjemme og sover i hendes seng. Når vi så er kommet hjem, har hun taget min hånd og sagt vi skulle gå op på hendes værelse sammen, for at kigge i hendes seng.
– Det er sku da lidt sindssygt? Hvor har hun det fra?

• Nå det var lidt tanker herfra.
  Men alt i alt, havde vi en fantastisk tur med andre forældre og børn til mistede børn og søskende.
  Vi har fået oplevet monkey tonkeyland, badeland, legoland, little Vegas osv.
  Cecilie har haft den mest fantastiske weekend i verdenen,  og er blevet råforkælet.
  En er blevet ekstremt glad for Lego Friends <3.

 

• Mikkel smukkeste skat, husk vi altid elsker dig, og at du altid er i vores hjerter og tanker. Vi glemmer dig aldrig nogensinde, og vil altid mindes dit fantastiske væsen. I Næste måned ville du være startet i skole, en tid vi aldrig får lov til at opleve med dig. Men er sikker på du ville være stolt med din skoletaske og penalhus.
  Ligeså stolt som da du fik armbåndsur og pung på vores sidste ferie sammen.
  Sov godt min skat.