Om mig

Hej verden!

Velkommen til mig, og min verden!
Jeg er en røvmærkelig person på 25 år, som bor i hus i Rødovre sammen med min mand og t0 unger.

Jeg fødte vores søn som 21 årig, og havde faktisk aldrig nogensinde troet at jeg skulle være ung mor, men jeg mødte åbenbart den der søde fyr i Netto, også blev vi kærester, flyttede sammen på mit lille kollegieværelse, flyttede efterfølgende i en lækker lejlighed i Måløv og pludselig var der to streger på ’tis-på-pind-testen’. Jeg var den første i vennekredsen der var gravid, så mistede en del venner – for nu var jeg jo blevet voksen og kedelig.
Men heldigvis blev de rigtige venner også tilbage, og de er der sku stadigvæk!

Inden Mikkel meldte sin ankomst, faktisk seks dage efter termin, flyttede vi i vores eget hus i Rødovre. Jeg troede og håbede på at en flytning ville sætte gang i den skide fødsel jeg gik og frygtede, men nej for helvede da! Den stædige lille unge havde det godt inde i hulen og 10 dage efter termin skulle vi til kontrol. Endte så med jeg blev sat i gang og om aftenen kom der en lille gut på 3770 gram til verdenen.
Amningen gik af helveds til, og personalet gad ikke rigtigt hjælpe, så jeg fuskede mig ud af hospitalet hjem i trygge rammer.
Nå, men han voksede godt, begyndte i vuggestue, arbejdet begyndte igen. Og inden længe var der igen to streger på ’tis-på-pind-stregen’.

Dagen før termin gik vandet, jeg forsøgte at ringe til manden.. Men han havde altså glemt at komme strøm på sin telefon på jobbet. Så fandt da nummeret til jobbet og informeret ham. vruuum sagde bilen ud til hospitalet, manglede stadig lidt inden jeg var i aktiv fødsel, så vi skulle komme igen om aftenen.

Vi endte på mandens job i Jysk, der sad jeg på deres udstillings spisebordsstole og med veer, jeg er stensikker på at det har tiltragt kunder til butikken med sådan en forestilling. Klokken 17 var vi tilbage på hospitalet, og jeg troede jeg skulle skide (undskyld for min ærlighed).
Sagde til en SOSU assistent under uddannelse at jeg altså skulle skide, og det skulle være nu.
Jeg lukkede mig ud på toilettet, og bum, så lå jeg pludselig på gulvet med en baby i armen, og nogle jordemødre rundt om mig, for jeg havde sku født en fin pige på 3470 gram.

Det blev hurtigt hverdag med to børn, arbejdende mand og madlavning. Må sku indrømme lige nu, at jeg slet ikke savner den tid med et spædbarn der hele tiden æder ens pat, sover på ens arm eller laver gul karrylort der lugter værre end jeg ved hvad.

Heldigvis blev det hele også meget nemmere, og nu elsker jeg tiden med de to bavianer. Det bedste er at skrue helt op for musikken, smide alle sofahynderne på gulvet og lege jorden er giftig mens vi danser det bedste vi kan. Eller spise spaghetti kødsovs med hænderne og sætte håndaftryk på bordet.
Må dog indrømme at jeg kan se forskel på udviklingen på første og andet barn, wow hvor går det stærkt med Cecilie, hun kan allerede få ord, gå, løbe osv. I vuggestuen roser de hende også helt vildt her for tiden. Men samtidig synes de hun er en anelse stædig (ja, det må være fra farmand).

Nå ja, vi har os også en samojedehund der hedder De-luxe, manden valgte navnet ud fra nogle de-luxe madrasser eller sådan noget i jysk. Også er der også en huskat der hedder Daquiri, igen er det manden der har været opfindsom med navnet! Tak fordi han ikke har været alene om at give ungerne navne.

Hvis der er mere i vil vide om mig, så må i jo spørger.
Håber ikke i er helt skræmt væk .. endnu.

Vil du følge mig og min hverdag, så luk op for instagram og søg efter m.e.v.o

---