Det er over 1,5 år siden, jeg kyssede Mikkel farvel for sidste gang.
Inden jeg ser mig om fejre jeg anden juleaften uden ham, og det er to år siden han er død.
Tiden går så pisse stærkt. Men alligevel så langsomt.

Men hvad er tid?
Det er seriøst noget fuck’t up noget os mennesker har opfundet.
Hvem har bestemt et år skal være på 365 dage?
Hvem har bestemt en dag skal være på 24 timer?
Der skal være forskellige tidszoner, forskellige måneder osv.

Hvad er det egentligt? Hvad betyder tid for os?

Jeg har snakket med vores præst inden Mikkel skulle bisættes, hvor vi snakkede om lige netop tid.
Jeg spurgte ind til det at jeg savner Mikkel her på jorden og vil have ham hernede, samt at der jo forhåbentligt er mange år til at jeg forlader jorden.
Hvor min søde præst fortalte, at Mikkel slet ikke føler tid på samme måde der hvor han er nu, i forhold til hvordan vi har det hernede.

Hernede kan vores menneskelige tid måske vare flere år, hvor det i Mikkels åndelige verden kun føles som sekunder.
– Jeg synes det er sådan en skide fin tanke, og den letter mig faktisk lidt. For så føles det ikke så hårdt, og er sikker på han sidde deroppe på skyerne sammen med vores skønne familie og bekendte som har forladt denne verden.

Min far fandt en masse af mine gamle billeder på computeren. åh det er så fint at se på babybilleder af Mikkel. Så det skal i da heller ikke snydes for.

Mikkel, præcis samme alder som Niklas har nu.
Åh mullegøj, du er så pisse hamrende meget savnet!