Jeg bliver ofte spurgt om: Hvordan holder du dig oppe?
– Cecilie. Det er Cecilie, uden hende – så havde jeg for længst taget min bil, drønet afsted på den lige landevej – gasset op og kørt direkte ind i et træ. Jeg har rigtig ofte tænkt på selvmord, bare at få ro i min sjæl og ikke leve i pineri og smerte. Pineriet er, at Mikkels værelse stadig står som han forlod det, dog får Cecilie lov til at gå ind og lege på det. Men ellers står tingene som før.

Jeg har lagt yndlingstøjet frem på hans gyngestol, den gyngestol Asger altid sad og læste HC. Andersens fortællinger i, den stol jeg altid sad i og så på billeder når Mikkel skulle i seng.
Hans dyne og yndlingsbamse er dog væk, for det befinder sig nede i kisten sammen med hans sjæleforladte krop.

Til aften fandt jeg hans fod og håndaftryk frem, det lavede sygeplejersken til os, den dag Mikkel sagde farvel til os, Den klammeste dag i mit liv. Den dag hvor jeg mistede mit kød og blod, min hverdag, mig selv – for hvem er jeg nu?

Men tilbage til spørgsmålet, Cecilie er klart den der holder min hverdag oppe. Hun skal jo have tøj på, i bad, have mad, i vuggestue og have en normal hverdag.
Det er både Asger og jeg heldigvis enige om, og mandagen efter Mikkel døde om onsdagen begyndte hendes normale hverdag igen i vuggestuen – mens vi andre skulle ordne alt det praktiske med præst, gravsten, gravsted osv.
I starten synes jeg det var skide svært at være sammen med Cecilie, men nu er det heldigvis ikke sådan længere.
Hun får mig til at grine og smile og giver mig mening til at jeg stadig skal være her.

Samtidig er jeg bare skide heldig at have Asger, vi forstår hinandens måder at sørge på og ofte når jeg er helt nede med flaget så siger han “Skal du ikke over og besøge hans have?” I Mikkels have er jeg ca 1-2 gange om ugen, nogle vil mene det er meget. Men det er der jeg finder fred, det er der jeg kan råbe og skrige til hele verdenen – der jeg kan tude og snakke med min lille engel. Ofte snakker jeg også til gravstenene ved siden af og beder dem om at passe på min lille Bølle Bob.

En af de andre ting der holder mig oppe, er de søde forældre jeg snakker med som desværre selv har mistet et barn – enten ved fødslen eller når barnet har været op til ca 10 år. Jeg får væsentligt mere ud af at snakke med dem end med psykologen.

 

– Men Mikkels død har lært mig en masse.
Han har virkelig lært mig hvad kærlighed er, og hvor meget familie og venner betyder.
Han har lært mig hvor mange ligegyldige ting der findes i verdenen, hvor mange ting man spilder tid på, og hvor mange ting man egentligt brokker sig over.

Engang, for seks måneder siden snart – der var jeg sådan en person der skulle planlægge hele min dag. Men nu, er både Asger og jeg blevet meget mere large. For eksempel har vi bestilt ferie til Jylland – Vi skal være der i en uge, men tor-lør ved vi stadig ikke hvorhenne vi skal sove, men mon ikke man finder en løsning?
Hvis det havde været før i tiden, var jeg gået helt i panik – nu tager jeg det stille og roligt, alt behøver ikke være planlagt. Indimellem skal man også gøre noget random. Lad ungerne være længe op, æd is til aftensmad, tag på stranden inden ungerne skal i seng, tag ud og se på flyvere ved flyvergrillen, hop trampolin, lad dem rode hele huset til. Alt behøves ikke være skide perfekt og organiseret. Vi lever kun dette ene liv, denne ene gang – brug tiden på alt det sjove og lad rod være rod indimellem – det er ingen døde af.

 

– Jeg ved egentligt slet ikke hvad jeg vil med det her indlæg – måske bare komme af med en masse følelser og tanker? Når man sidder alene sådan en aften her, så er der konstante tanker, også selvom jeg prøver at gemme mig i instagram og spille candycrush for at lukke mig ud af den rigtige verdenen, det kan desværre bare ikke altid lade sig gøre.

– Husk at fortæl dine nærmeste hver dag at du elsker dem. En dag er de der måske ikke mere, ligesom den onsdag med Mikkel – hvor jeg valgte at møde tidligt ind på arbejde, så jeg akkurat ikke nåede at kysse ham farvel om morgenen.

 

– Mikkel min skat, du betyder alt i verdenen for mig. Jeg håber og drømmer hver dag om at jeg ser dig igen bag skyerne en dag. At vi alle sammen, kan løbe rundt i skyerne og leve et liv deroppe uden sygdom og smerte. Husk vi elsker dig overalt hernede, og altid vil være en del af os og vores familien. I hjertet gemt og aldrig glemt. sov god Bøllebob <3